Petrokemikalier

Forudsigende vedligeholdelse
Avanceret analyse giver betydelige fordele for den petrokemiske industri, hvor forudsigelig vedligeholdelse er et vigtigt aspekt af det. Gennem denne teknik udnytter virksomheder sensordata og andre kilder til at opdage mulige udstyrsfejl, før de opstår. Denne proaktive tilgang giver dem mulighed for at forhindre nedetid, øge produktiviteten og spare omkostninger.
For eksempel bruger olie- og gasindustrien opstrøms "juletræerne" - et sæt ventiler og målere, der bruges til at styre strømmen af ​​olie og gas, der kommer fra et brøndhoved. Ved at anvende forudsigelig vedligeholdelse kan disse virksomheder overvåge udstyrets ydeevne og identificere eventuelle tegn på slid eller svigt. Disse oplysninger kan derefter bruges til at planlægge vedligeholdelse på det optimale tidspunkt, hvilket forhindrer behovet for dyre reparationer og reducerer også risikoen for uplanlagt nedetid.

Procesoptimering
En anden fordel ved at anvende avancerede analyser i den petrokemiske industri er muligheden for procesoptimering. Realtidsdataanalyse gør det muligt for virksomheder at forbedre produktionsprocesser, minimere spild og forbedre produktkvaliteten. Med dette kan maskinlæringsalgoritmer opdage mønstre og tendenser, som kan være udfordrende for mennesker at identificere.
Ved at bruge avancerede analyser kan forskellige industrier overvåge deres produktionsprocesser i realtid, detektere eventuelle afvigelser fra optimale forhold og automatisk justere maskinparametre (såsom temperatur og tryk) gennem maskinlæringsalgoritmer. Denne tilgang kan reducere spild, forbedre produktkvaliteten og øge effektiviteten.

Miljøpåvirkningsanalyse
Avancerede analyser kan bruges til at hjælpe petrokemiske virksomheder med at reducere deres miljøpåvirkning. Ved at analysere data om faktorer som energiforbrug og affaldsproduktion kan virksomheder identificere områder, hvor de kan foretage forbedringer.
Det er for eksempel muligt at overvåge energiforbruget under produktionsprocessen af ​​forskellige produkter og identificere områder, hvor energi spildes. Disse oplysninger kan derefter bruges til at foretage justeringer af processen, såsom optimering af udstyrsindstillinger, for at reducere energiforbruget eller sænke kulstofemissioner.

Der er ingen (eller meget få) anvendelser, hvor råolie bruges direkte, fordi dens lave brændværdi, vandindhold, metaller og forurenende stoffer kan have en negativ indvirkning på enhver form for forbrændingsanlæg (eller andre typer anordninger, der bruger råolie). Før brug skal råolie og enhver anden form for olie raffineres og omdannes til mere værdifulde brændstoffer, der betegnes som petrokemiske brændstoffer. Disse har lav værdi i deres oprindelige tilstand og ingen praktiske anvendelser. Eksempler på petrokemiske brændstoffer er flydende petroleumsgas (LPG), petroleum, diesel, benzin og jetbrændstoffer. Bemærk, at et raffinaderi producerer andre værdifulde produkter såsom voks, asfalt, plastmaterialer, smøremidler og fedt.

Selv efter adskillelse af vand, svovlbrinte og andre komponenter er råolie stadig en blanding af mange kulbrinter lige fra meget lette til meget tunge komponenter. I et raffinaderi skal råolien gennemgå successive kemiske og fysiske processer såsom afsaltning og rensning, destillation, hydro-behandling osv. Destillation adskiller råolie i forskellige fraktioner afhængigt af forskellen i kogetemperaturer. Atmosfærisk destillation anvendes til at adskille de lette forbindelser, hvorimod vakuumdestillation udvinder de tungere brændstoffer.

Petrokemisk, i strengeste forstand, ethvert af en stor gruppe af kemikalier (til forskel fra brændstoffer), der stammer fra petroleum og naturgas og anvendes til en række kommercielle formål. Definitionen er dog blevet udvidet til at omfatte hele rækken af ​​alifatiske, aromatiske og naphtheniske organiske kemikalier, såvel som carbon black og sådanne uorganiske materialer som svovl og ammoniak. I mange tilfælde kan et specifikt kemikalie inkluderet blandt petrokemikalierne også fås fra andre kilder, såsom kul, koks eller vegetabilske produkter. For eksempel kan materialer som benzen og naphthalen fremstilles af enten petroleum eller kul, mens ethylalkohol kan være af petrokemisk eller vegetabilsk oprindelse. Dette gør det vanskeligt at kategorisere et specifikt stof som strengt taget petrokemisk eller ikke-petrokemisk.

Produkter fremstillet af petrokemikalier omfatter sådanne genstande som plastik, sæber og rengøringsmidler, opløsningsmidler, lægemidler, gødning, pesticider, sprængstoffer, syntetiske fibre og gummi, maling, epoxyharpiks og gulvbelægning og isoleringsmaterialer. Petrokemikalier findes i så forskellige produkter som aspirin, bagage, både, biler, fly, polyestertøj og optagediske og -bånd.

Ligesom råolie og naturgas består petrokemikalier primært af kulstof og brint og kaldes kulbrinter. Hvis kulstofatomerne i molekylerne er forbundet med enkeltbindinger, siges molekylerne at være mættede. Hvis de er forbundet med en eller flere dobbeltbindinger, siges molekylerne at være umættede. Umættede kemikalier foretrækkes som petrokemiske råstoffer, fordi de er mere kemisk reaktive og lettere kan ændres til andre petrokemikalier.

De forskellige komponenter af olie, der anvendes som råmaterialer i produktionen af ​​andre kemikalier, er kendt som råmaterialer. Petrokemiske råmaterialer kan klassificeres i tre generelle grupper: olefiner, aromater og en tredje gruppe, der omfatter syntesegas og uorganiske stoffer. Olefiner, hvis molekyler danner lige kæder og er umættede, omfatter ethylen, propylen og butadien. Ethylen er det kulbrinteråmateriale, der anvendes i størst volumen i den petrokemiske industri. Af ethylen fremstilles for eksempel ethylenglycol, der anvendes i polyesterfibre og harpikser og i frostvæsker; ethylalkohol, et opløsningsmiddel og kemisk reagens; polyethylen, brugt i film og plast; styren, brugt i harpiks, syntetisk gummi, plast og polyestere; og ethylendichlorid, til vinylchlorid, anvendt i plast og fibre. Propylen bruges til fremstilling af produkter som akryl, sprit, epoxylim og tæpper. Butadien bruges til fremstilling af syntetisk gummi, tæppefibre, papirbelægninger og plastikrør.

Aromatiske stoffer er kulbrintemolekyler, der danner ringe og er umættede. De vigtigste aromatiske råmaterialer er benzen, toluen, xylen og naphthalen. Benzen bruges til at fremstille styren, den grundlæggende ingrediens i polystyrenplast. Det bruges også til at fremstille maling, epoxyharpiks, lim og andre klæbemidler. Toluen bruges primært til fremstilling af opløsningsmidler, benzintilsætningsstoffer og sprængstoffer. Xylen bruges til fremstilling af plast og syntetiske fibre og til raffinering af benzin. Naphthalen bruges især i insekticider.

Syntesegas bruges til at fremstille ammoniak og methanol. Ammoniak bruges primært til at danne ammoniumnitrat, en kilde til gødning. Meget af den producerede methanol bruges til fremstilling af formaldehyd. Resten bruges til fremstilling af polyesterfibre, plast og silikonegummi.

Vigtigst af alt har den petrokemiske industri arbejdet med at øge jobmulighederne over hele landet.

Petrokemikalier bruges til at skabe de fleste af de daglige ting, vi bruger. Fra køretøjer til en række forskellige elektronik, næsten alle de ting, vi bruger i dag, er drevet af eller lavet af petrokemikalier. Stigende produktkrav har ført til oprettelsen af ​​flere raffinaderier og anlæg og dermed skabelsen af ​​flere arbejdspladser.

Faktisk, ifølge API, "olie- og naturgasindustrien er rygraden i den amerikanske økonomi." Industrien skaber og støtter mere end 9 millioner amerikanske job.

Oven i købet forventes den petrokemiske industri at blive den førende industri inden for jobskabelse. Det er forudsagt at skabe omkring 700.000 job i 2030. Plus yderligere offshore-muligheder kan resultere i 100.000 nye job i Florida ved årets udgang.

Alle disse nye jobmuligheder vil føre til øgede offentlige indtægter. Det er forudsagt, at den petrokemiske industri kan tilføje op til 171 milliarder dollars til USA's indtægter i 2030.